Sammen om familien

Allerede inden det lille nyfødte barn for første gang trækker luft ned i sine lunger, skal der være trygge rammer. Derfor vil vi udbrede brugen af kendt jordemoderordning til så mange forældre som muligt. At møde den samme jordemoder under hele graviditetsforløbet giver en følelse af ro i kroppen.

Men det stopper ikke her. Jordemoderen skal også have mulighed for at runde fødslen ordentligt af og vi arbejder derfor for etableringen af en telefonrådgivning og en ammebulance, hvor forældre får mulighed for at få besøg af en jordemoder, hvis der opstår problemer med amningen.

En fødsel er starten på livet og skal være noget fantastisk, der værnes om i trygge rammer.

Når barnet får brug pasning i vuggestue og børnehave, skal vi også her sikre, at de får den bedste pasning, fordi omsorg er nøglen til en god start på livet. Virkeligheden er forskellige fra dagtilbud til dagtilbud og derfor synes vi, det giver bedst mening, at normeringer bliver bestemt i de enkelte kommuner. Beslutningen tages bedst i det lokalsamfund, der er tættest på forældrene.

–

En god start på livet kræver også, at børnene bliver fagligt dygtige og alment dannede, når de går i skole. Det sker desværre ikke i tilstrækkelig grad i dag. For mange elever forlader fortsat folkeskolen uden at have bestået dansk eller matematik. Alt for mange ressourcer er blevet spildt på skiftende initiativer, der både har svigtet de bogligt dygtigste elever og de elever, der har særlige udfordringer og behov.

Folkeskolen skal være god for alle. Derfor mener vi, at skoledagen skal forkortes og den understøttende undervisning skal i stedet bruges på to-lærer ordninger, så der fx er reel mulighed for holddeling, der kan sætte den enkelte elevs behov i centrum.

Vi ønsker at oprette et nyt praksisfagligt spor, hvor de ældste elever skal have mulighed for at kunne bruge en halv skoledag om ugen på at tilegne sig erhvervsfaglige kundskaber. Det kan være på den lokale erhvervsskole eller hos en virksomhed.

For de højtbegavede børn og de dygtigste elever, vil vi arbejde ud fra en målsætning om, at 10-15% af de dygtigste elever på en årgang skal have en særlig talentindsats.

Når folkeskolen er slut og de unge mennesker skal videre ud i livet, kæmper vi i Det Konservative Folkeparti for, at de får mulighed for at skabe det liv, der passer dem bedst. Allerede i folkeskolen skal børnene vide, at der er mange forskellige veje at gå. Vi har som samfund brug for rigtig mange kompetencer og derfor er det akkurat lige fint, om man ønsker at være håndværker eller akademiker.

–

Den dag man når til det punkt i sit liv, hvor det er tid til at lægge arbejdslivet fra sig, skal det ske med værdighed.

Er man efter et langt arbejdsliv nedslidt, kan man med den borgerlige seniorpension søge om at gå på pension, hvis man har haft 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse og mindre end 6 år tilbage på arbejdsmarkedet. Ordningen er – i modsætning til Arne-pensionen – målrettet nedslidte. Det er et krav, at man ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen for at få seniorpension.

Lysten til et indholdsrigt liv, hvor man stadig selv kan bestemme, forsvinder ikke, bare fordi man bliver gammel. Derfor ønsker vi en ældrepleje, hvor der er fleksibilitet til, at man selv kan bestemme, om man vil have støvsuget, vandet blomster eller hellere vil have en kop kaffe og en snak med hjemmehjælperen.

Når ældre efter et langt liv får behov for hjælp, mener vi, at det er fællesskabets tur til at betale tilbage med omsorg, pleje og hjælp. Flytter man på plejehjem, vil vi gerne have, at de er hyggelige og minder mere om et hjem, end et sterilt hospital. De ældre skal selv have indflydelse på, hvad de skal have at spise og have mulighed for at dufte maden fra køkkenet, mens den tilberedes. Vi skal turde lade plejehjemmene tænke ud af boksen, så de med omsorg, dygtige medarbejdere og kompetente ledere har mulighed for at gør det, de er bedst til; at tage sig af vores ældre.